Denne bearnaise kan ikke skille og kræver kun ét minut at røre mens resten er ved at blive færdig!
Ingredienser:
- 6 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
- 1 pk saltet smør
- estragon – tørret eller frisk
- 2 spsk. hvidvinseddike eller bearnaise-essens
- 1 tsk salt
- peber
Put smørret i en kasserolle på lav varme og lad det smelte til det bliver lunt men ikke over 60 grader! Hæld hvidvinseddike, salt og æggeblommer i en skål og pisk med et piskeris med tynde “strenge” indtil massen bliver luftig. Put estragon i og lad den trække – især hvis der bruges den tørrede.
Når sovsen skal bruges, hældes den (ikke alt for) varme smør fra kasserollen i skålen – lidt ad gangen i starten mens der piskes og så løbende mere og mere i takt med det kan piskes sammen i skålen. Smag til med peber. Sovsen er lun og kan serveres direkte – ingen panik i køkkenet med en skilt bearnaise i sidste sekund!